Autisme.

05-08-2026

Adfærd er sprog, som kommunikere til os. Når vi forstår adfærden, får vi mulighed for at forstå autismen uden at reducere mennesket til diagnosen. 


Adfærd fortæller os noget, der kan ikke stoppes, ændres eller korrigeres medmindre vi begynder at analysere hvad adfærden egenligt prøver at kommunikere til os, 

Forestil dig at du er i en nødsituation, du skal bede om hjælp og det skal du nu, men det menneske du står overfor står og kigger på dig som et stort spørgsmålstegn? for han taler et helt andet sprog end dig, forestil dig så følelsen i kroppen, panikken forværres og dit nervesystem stiger i alarm. Presset føles større end nogensinde, du kigger rundt og opdager at alt hvad du er omringet af er mennesker der taler fransk, men du taler altså dansk. ¨Du har nu kun få muligheder tilbage, måske råber du højere måske gestikulerer du, måske du græder, måske du endda skubber nogen. Det kan også være du løber væk, i dit forsøg på at få nogen til at forstå at du har brug for hjælp.

Det er naturligvis ikke en perfekt sammenligning med at være autistisk, men det kan hjælpe os med at skabe en forståelse af hvad der sker i kommunikation når den foregår på to forskellige sprog. 

For mennesker med autisme kan adfærd nogle gange være et sprog præget af overbelastning, sanser, krav vs. kapacitet, følelser eller behov. Dykker vi ned i de forskellige udtryk og forstår med vores faglighed hvad der lægger bag og imellem de udtryk adfærden kommer med, kan vi faktisk begynde og danne os et overblik og derfra kan vi starte med at skabe de rammer og støtte der faktisk hjælper. 

Når jeg møder børn og unge i Mistrivsel kan jeg sjældent faktisk aldrig finde et standard redskab frem og præsentere som løsningen. For det første er mennesket i sig selv utroligt vigtigt for mig at møde og acceptere lige præcis som de er. Når vi arbejder med autismen kræver det at vi kan se mennesket gennem flere faglige perspektiver på en gang. Vi må kunne bevæge os fra hjerne kemiens og kroppens processer, over i nervesystemets regulering og sansemæssige bearbejdning, til følelser, relationer, udvikling og det konkrete udtryk vi møder i hverdagen. Og vigtigst af alt har det at arbejde med autisme lært mig at relationen er det vigtigste skridt. Derfor stiller det også krav til at jeg gør mig umage for at samspillet med det menneske jeg sidder overfor bliver trygt. Det bliver mit ansvar at vise at relationen kan være tryg og tillidshedfuld hos mig. 


Share